Ravnemarken

Forside Økologiske Grise Økologiske Asparges Sidste nyt Film Kontakt Gæstebog Links


Forside

Velkommen til Ravnemarken

Jeg er Karsten Rasmussen og er BONDE, TØMRER og JYDSK KNEJT smiley

Siden er opdateret den 4. november 2014

Karsten Rasmussen og Hubert.

 Bonden.

Ravnemarken er et lille husmandssted med 12,5 ha. hvoraf jeg forpagter de 3,5 ha. hos naboen. Da jeg købte stedet i 1998,  var det naturligt for mig, at omlægge produktionen til økologisk landbrug. I 2003 startede jeg en mindre produktion af økologiske frilandsgrise af flere årsager. Dels for at producere kød af høj kvalitet, uden medicinrester eller tilsætningsstoffer. Dels for, at  grisene bevarer deres naturlige adfærd med at rode i jorden, og har fri adgang til tørt strøelse, mudderbad og frisk luft. De har krølle på halen og mudder bag ørene.


 

Tømmeren

I 2010 startede jeg som selvstændig tømrer, efter at have været i voksenlære hos tømrermester John Olav Smith Kristensen i Skælskør. Inden jeg gik i lære havde jeg bygget mit eget træhus på Ravnemarksvej. Jeg udfører tømrer og snedker opgaver med stor omhu. Prisen er det man betaler, værdien er det man får!

Den jydske knejt

Jeg er født og opvokset på en kvæggård i Østjylland. Har taget studentereksamen og er uddannet agronom på Landbohøjskolen i København. Har i ca. 10 år arbejdet med forskning i økologisk jordbrug på Forskningscentret i Flakkebjerg (nu Århus Universitet). Som nævnt er jeg nu bonde og tømrer. Jeg har en dejlig datter Amanda på 16 år og er ugift.

Jeg bruger også tid på jagt og foreningerne Spis Ude (www.spisude.com) og Spis Lokalt (www.spislokalt.dk) i Skælskør.

 

Karsten Rasmussen
Ravnemarksvej 55
4230 Skælskør
TLF.: 58-140801 eller 61-746084
E-mail:
ravnemarken@dlgtele.dk

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]